VA 4 række er udnævnt som “Årets Lyspunkt” af Kulturøkologisk Forening
Som en del af arbejdet med at udvikle udearealer har VA 4 række og Praxis21 arbejdet med street art. Nu modtager afdelingen en pris for en ekstraordinær indsats for byen og fællesskabet! Motivationen lyder:
“Prisen tildeles i 2021 VA 4 Række der har udsmykket to gamle nedslidte transformerstationer med fantastiske dyremotiver fra regnskoven og savannen. Udsmykningerne lyser op i bydelen. De skaber oplevelse, fantasi og fortællinger i det offentlige rum for børn og voksne. De skaber glæde og signalerer, at her bor vi, her er spændende at bo, vi vil noget for og med hinanden.”