Konfliktmægling og kulturarv i byplanlægning

Evaluering af konflikthåndterende metoder i lokalplansarbejde i Vordingborg Kommune.

2013 – 2015
Kunde: Vordingborg Kommune og Realdania

Om projektet

Vordingborg Kommune har afprøvet konfliktmægling i borgerinddragelse. Igennem to år samarbejdede plan- og byggeafdelingen tæt med en gruppe borgere om at udforme en ny lokalplan for Præstø.

Undervejs blev der udviklet nye arbejdsgange, og eksterne konfliktmæglere introducerede nye metoder. Processen var arbejdskrævende, men fik succes. Det lykkedes at bruge konflikter som en løftestang for et styrket Præstø.

Praxis21 har fulgt arbejdet igennem to år og udarbejdet en evaluering. Evalueringen er primært rettet mod kommunale medarbejdere, som ønsker at arbejde med omfattende borgerinddragelse i byplanlægning og indeholder også anbefalinger til arbejdet.

Kunden siger:

“Tine Sønderby fulgte og evaluerede igennem 2 år vores arbejde med en ny samlet lokalplan for Præstø Bymidte.

Konflikthåndtering, borgerinvolvering og lokalpolitik var gennemgående spor i projektet, og arbejdet med evaluering af disse temaer gennemførte Tine med en enestående grad af menneskelig forståelse og respekt for de forskellige aktørers forudsætninger, roller og interesser, samtidigt med at evalueringen løbende gav os nye indsigter såvel i projektet, som mere generelt i forhold til vores egen rolle og handlemønstre som embedsmænd.”

Peter Haugan Vergo, Plan- og byggechef i Vordingborg Kommune

Download